ADMINISTRATIONEN SAMLES I IDRÆTSCENTER VENDSYSSEL
 
Som et led i den nye klubstrategi får den samlede administration nu til huse i Idrætscenter Vendsyssel. Det betyder, at Salgschef Aage Strøm og stadionansvarlig/Administrativ Koordinator Camilla Jørgensen, som hidtil har haft kontor i Fanshoppen i Østergade, nu tilslutter sig den øvrige administration i Vrå.
Med såvel administrativ som sportslig ledelse samlet under samme tag, vil kommunikationen og samarbejdet sektorerne imellem blive styrket.
Shoppen i Østergade er derfor lukket, men webshoppen fortsætter uændret.
Der vil derudover også blive etableret en fanshop på stadion i forbindelse med hjemmekampene.
#sammenhold
#vendsysselff