Ærgerligt 0-1 nederlag mod FC Fredericia

Vendsyssel FF – FC Fredericia 0-1 (0-0)

Målscorer: 0-1 Morten Beck Andersen (15. min.)
Straks fra kampens start lægger Vendsyssel FF et stærkt pres på gæsterne fra FC Fredericia og kampen var er kun små tre minutter gammel, da Christian Moses header et frispark fra Chris Sørensen videre mod fjerneste stolpe. Men gæsternes målmand får fistet bolden til hjørnespark.
Kort tid efter er Tiago Leonco på spil, men hans skud ryger over mål. Gæsterne satser på kontraangreb og frugten her af kommer efter 15 minutters spil. FC Fredericias Morten Beck Andersen finder Mathias Hebo Rasmussen, som afslutter. Skuddet bliver i første omgang blokeret, og bolden kommer herefter retur til Morten Beck Andersen, der – helt fri – score til 1-0 for FC Fredericia.
Umiddelbart efter får Christian Moses en friløber, som han med sikkerhed omsætter. Desværre bliver der i situationen dømt off side.
Midt i halvlegen tilspiller gæsterne sig yderligere et par chancer, hvor kun resolut indblanding fra Jesper Christiansens side forhindrer en scoring.
Efter pausen bliver Christian Moses erstattet med Thomas Dalgaard straks fra start af 2. halvleg. Vendsyssel FF spiller sig efterhånden til flere og flere chancer og lægger et godt pres på modstanderen, herunder bl.a. et langskud fra Chris Sørensen tæt forbi mål.

Godt ti minutter inde i 2. halvleg sender en sprudlende Elson Hooi en god aflevering ind foran mål, hvor Tiago Leonco får hovedet på. Men desværre får gæsternes målmand bolden ekspederet til hjørne.

Kort tid efter foretager Vendsyssel FF yderligere en udskiftning, idet Ninos Gouriey erstatter Meinhard Olsen. Inden da bliver Jesper Christiansen erstattet i målet af Nicolai Flø som følge af en skade.

Mod slutningen af kampen bliver Mads Greve rykket frem i forreste led med det formål at lægge yderligere pres på gæsterne. Det lykkedes, men desværre uden VFF-scoringer. Vendsyssell FF producerer chancer på samlebånd og lægger et massivt pres på modstanderen, som vist bør huske at anerkende sin målmand for indsatsen. Marginalerne er ikke på Vendsyssel FFs side som i de foregående par kampe. Facit bliver derfor 0-1 i opgøret mod FC Fredericia.

Næste hjemmekamp på Bredbånd Nord Arena er søndag 23. april, hvor modstanderen er Næstved Boldklub.

Fotos: Peter Broen.

Holdppstilling: Jesper Christiansen (58. min: Nicolai Flø), Rune Frantzen, Mads Greve, Chris Sørensen, Søren Henriksen, Elson Hooi, Bjarke Jacobsen, Simon Okusun, Meinhard Olsen (63. min.: Ninos Gouriye), Tiago Leonco, Christian Moses (46. min: Thomas Dalgaard)