ENDNU ET TOPHOLD VENTER

Forårssæsonens første hjemmekamp byder på endnu et opgør mod et af rækkens tophold. Viborg topper øjeblikkeligt rækken og har endnu ikke tabt en kamp i indeværende sæson. En stærk defensiv og en målfarlig offensiv er yderligere blevet forstærket i januarvinduet så igen tvivl om, at der venter Vendsyssel FF en svær kamp

I de 10 sidste indbyrdes opgør har Viborg overhånden med 6 sejre mod Vendsyssels 2 sejre. Endelig er 2 opgør endt uafgjort. Da vi mødte Viborg i udekampen den 30. september, endte det med en 3-1 sejr til Viborg. Tiemoko Konate stod for det reducerende mål kort før pausen.

Viborgs styrke er indiskutabel, men værd at bemærke er det også, at VendsysselFF har holdt nullet i de sidste 2 kampe og har i de seneste kampe fået 7 point mod så svære hold som Silkeborg, Fremad Amager og Esbjerg. Vi tror på egne evner, men tingene kommer ikke af sig selv. I lighed med de 2 foregående kampe kræver det hårdt arbejde. Nu har vi chancen for både at lægge afstand til holdene under os og rykke tættere på midterholdene. Som cheftræner Michael Schjønberg har sagt igen og igen:” Vi kan slå alle hold, og vi kan tabe til alle hold – det er et spørgsmål om vilje og indstilling”. Viborg skal jo tabe på et tidspunkt, og et tændt Vendsysselmandskab går hårdt efter at være det hold, som tilføjer Viborg sæsonens første nederlag.

Trænerteamet har udtaget følgende trup til kampen: Fabian Ehmann, Emil Kobberup, Jeppe Svenningsen, Jacob Hjorth, Lasse Steffensen, Henri Järvelaid, Dûsan Jajic, Tiemoko Konate, Tobias Damsgaard, Zander Hyltoft, Andreas Kaltoft, Martin Dong, Thomas Christiansen,  Gregory Berthier, Virgiliu Postolachi, Jelle Van Der Heyden, Anders Bærtelsen, Muhammed-Cham Saracevic.

Mikkel Wohlgemuth, Peter Friis Jensen, Christoffer Boateng, Søren Henriksen, Morten Knudsen og Mikkel Agger er alle ukampdygtige

Kampen fløjtes op søndag kl. 15:00