Et statistisk tilbageblik

Et statistisk tilbageblik

Superliga-sæsonen 2018/2019 er overstået, og det samme er vores første bekendtskab i landets bedste fodboldrække.

Vi har gravet lidt i statistikbøgerne, kamprapporterne og på det store internet. Der har vi fundet lidt fakta – af den ene og den anden slags – om den netop overståede sæson.

21 spillere fik debut i Superligaen i denne sæson. For 11 af dem var det første gang, de stiftede bekendtskab med seniorfodbold på allerøverste niveau i et land. Listen med folk, der fik SL-debut Nicolai Flø, Jeppe Svenningsen, Jakob Hjorth, Mikkel Frankoch, Moses Opondo, Jón Dagur Thorsteinsson, Andreas Kaltoft, Washington Brandão, Mads B. Mikkelsen, Morten Knudsen, Seyi Adekoya og Sebastian Czajkowski

.

De 10 øvrige, der også fik SL-debut, men som tidligere har spillet i den bedste række i et andet land, er Dylan McGowan, Matti Steinmann, Francisco Santos Júnior, Ninos Gouriye, Emmanuel Ogude, Sander Fischer, Tiémoko Konaté, Myroslav Slavov, Benjamin Källman og Alhaji Kamara.

19 spillere trak den hvide Vendsyssel FF-trøje overhovedet for første gang i denne sæson, og fik minutter i en officiel kamp for klubben. Det drejer sig om Jeppe Svenningsen, Dylan McGowan, Matti Steinmann, Francisco Santos Júnior, Jón Dagur Thorsteinsson, Allan Høvenhoff, Sander Fischer, Tiémoko Konaté, Mads B. Mikkelsen, Daniel Christensen, Seyi Adekoya, Sebastian Czajkowski, Michael Tørnes, Mads Roerslev, Myroslav Slavov, Benjamin Källman, Alexander Juel Andersen, Mikkel Wohlgemuth og Alhaji Kamara.

Vores anfører, Alexander Juel Andersen, er den spiller på holdet, der – inden playoffkampene mod Lyngby BK – havde spillet fleste minutter for os i sæsonen. Juel Andersen nåede op på 2844 minutter. Nummer to på listen blev hollandske Sander Fischer, mens Nicolai Flø tager 3. pladsen med 2610 minutter. På de efterfølgende placeringer kommer Søren Henriksen, 2564 minutter, og Andreas Kaltoft, 2454 minutter.

Alhaji Kamara kom til Vendsyssel FF i februar, efter transfervinduet var lukket. Alligevel blev den sierraleonske angriber vores topscorer i Superligaen. Kamara fik bolden i nettet fire gange. Det samme antal nåede Moses Opondo. Den dynamiske midtbanespiller skulle dog bruge lidt flere kampe til at lave sine mål end Alhaji Kamara.

Den samlede topscorer i denne sæson blev, hvis vi tæller pokalkampene med, Emmanuel Ogude med ni mål. Dernæst kommer førnævnte Alhaji Kamara og Moses Opondo med fire, og på en delt tredjeplads ligger Jón Dagur Thorsteinsson, Seyi Adekoya og Washington Brandão med hver tre mål.

Vi havde i 2018/2019-sæsonen 18 forskellige målscorer i Superligaen.

De 18 spillere fik bolden til at blafre i modstandernes net 33 gange – inkl. de to playoffkampe mod AC Horsens. De 10 af målene blev lavet med hovedet, fire af dem blev scoret med venstre ben, 17 med højre, mens de to sidste mål var selvmål.

25 af vores mål blev scoret inde i feltet. Tre af dem kom uden for feltet, to gange scorede vi direkte på frispark – tak for det, Jón, mens vi scorede på tre straffespark.

Vidste du, at vi rent faktisk lavede flest mål i kampenes sidste kvarter? Hele otte gange fik vi skovlet bolden i nettet fra minut 76. til dommerens slutfløjt. Syv gange gjorde vi det fra det 61. minut til minuttal 75.

Sander Fischer og Alexander Juel Andersen kan prale af, at de – inden Lyngby BK-kampene – var de spillere, der havde optrådt flest gange for Vendsyssel FF i den netop overståede sæson, inkl. pokalkampe. Begge spillere blev noteret for 33 kampe. Morten Knudsen havde 3. flest med 31 kampe, mens Søren Henriksen, Andreas Kaltoft og Mikkel Wohlgemuth må deles om 4- pladsen med 30 kampe.
Kampe (inkl. pokal):

Lucas Jensen og Jón Dagur Thorsteinsson var de to spillere, der var bedst til at assistere deres medspillere med målgivende afleveringer. Begge havde næstsidste fod på bolden fire gange i løbet af sæsonen. På en delt 3. plads finder vi Moses Opondo og Daniel Christensen, mens Morten Knudsen, Washington Brandão og Sebastian Czajkowski deler 5. pladsen.

15 gange i løbet af sæsonen var vi foran. Seks af gangene endte vi med at tage alle tre point, otte af gangene blev det til pointdeling, mens vi kun tabte en enkelt gang.

22 gange i løbet af sæsonen kom vi bagud. Det lykkes os at vende det til sejr to gange, mens vi fik skrabet point sammen fire gange. De resterende 16 gange endte vi som tabere.

58 gule kort stangede dommerne ud til os i løbet af sæsonen. Jón Dagur Thorsteinsson fik stukket de syv i hovedet, mens Sander Fischer fik 5. Francisco Santos Júnior, Lucas Jensen, Alhaji Kamara og Tiémoko Konaté fik hver især fire advarsler.

Vi blev også præsenteret for fire røde kort. De blev fordelt på fire forskellige spillere: Jeppe Svenningsen, Daniel Christensen, Francisco Santos Júnior og Jón Dagur Thorsteinsson.

Tre gange holdte vi buret rent. Nicolai Flø var manden bag alle tre nullerter.

I sæsonen 2018/2019 var vi, Vendsyssel FF det hold med flest bolderobringer. 456 gange nappede vi bolden fra modstanderne. Randers FC havde næstflest 441.

Udover at erobre mange bolde, var i sæsonen også et meget duelstærkt hold. I både dueller langs jorden samt luftdueller, var vi sæsonensn 6. bedste hold.

122.619 tilskuere så vores kampe i løbet af Superliga-sæsonen. På Nord Energi Arena havde vi et gennemsnit på 2379 – inden Lyngby BK-kampen. På udebane så 4834 tilskuere vores kampe. Undervejs nåede vi blandt andet at melde totalt udsolgt. Det var til det første lokalopgør mod AaB i august, hvor 6415 tilskuere havde fundet vej til Nord Energi Arena.