Få overblikket: Sådan ser sommerprogrammet ud

Spillerne er sendt på sommerferie, så batterierne kan lades op til den kommende sæson.  Mens spillerne slapper af, er opstartsprogrammet faldet på plads.

Der er første træningsdag i den kommende sæson torsdag d. 20. juni.

Den første træningskamp spiller vi fem dage senere, hvor vi tager turen til Göteborg i Sverige, om møder det svenske hold BK Häcken. Svenskerne blev i 2018-sæsonen nummer fem i den bedste svenske række, Allsvenskan. Kampen spilles tirsdag d. 25. juni klokken 13.30 på Bravida Stadion.

Ugen efter, fredag d. 3. juli møder vi de nyoprykkede Silkeborg IF på Jysk Park i Silkeborg. Den kamp spilles klokken 13.00.

Lørdag d. 13. juli møder vi divisionsrivalerne fra Viborg FF. Den kamp finder sted på vores træningsanlæg i Idrætscenter Vendsyssel med start klokken 13.00.

Sidste træningskamp inden NordicBet Ligaen sparkes i gang bliver mod Thisted FC, der i den netop overståede sæson rykkede ud af NordicBet Ligaen. Den kamp spilles i Thisted på Sparekassen Thy Arena søndag d. 21. juli klokken 13.00.

Sæsonen i NordicBet Ligaen sparkes i gang i weekenden den 27.-28. juli.