Vidste du, at Vendsyssel FF har vundet to af de seneste tre kampe mod HB Køge og endda scoret syv gange mod holdet i disse opgør. Her er Fem Facts om dagens opgør på Castus Park:

1)      Kampen i NordicBet Ligaen mellem HB Køge og Vendsyssel på Castus Park er et opgør mellem nr. 4, som er Vendsyssel FF og nr. 7, som er HB Køge. I det seneste opgør mellem HB Køge og VFF på Castus Park den 12. marts 2017 sejrede hjemmeholdet med 1-0 på et mål af Alexander Bah efter 58 min. Det seneste opgør mellem de to hold var den 21. maj 2017 i Hjørring, hvor gæsterne måtte rejste hjem med et 2-3 nederlag med Thomas Dalgaard som målscorer og Ninos Gouriye som dobbelt målscorer for VFF foran 1.776 tilskuere

2)      I den forgangne sæson formåede HB Køge at vinde otte ud af sine 17 hjemmekampe og hente uafgjort i andre syv kampe. I kun to opgør endte det med nederlag. Til gengæld var HB Køge ikke udpræget det mest scorende hold med en målscore på 19-10 i disse 17 opgør. For os, rækkens bedste udehold i sæsonen 2016/2017, blev det til 7 sejre, 4 uafgjorte og 5 nederlag og en samlet målscore på 22-19 i 16 udekampe

3)      Sidste sæson var HB Køge rækkens “dukse”, som formåede at holde målet rent i hele 17 af sine 33 opgør, hvor af 11 af dem var på egen bane. I seks af disse opgør scorede de i øvrigt heller ikke. I alt bød sæsonen 2016/2017 på syv opgør med slutfacit 0-0. Tilsvarende tal for Vendsyssel FF på udebane er 4 kampe med rent mål og 5 kampe uden at score

4)      Resultaterne i de seneste 10 indbyrdes opgør er sørgelig læsning. HB Køge har således vundet 8 af disse kampe, mens det blot er blevet til to VFF-sejre. Målscoren i disse 10 kampe er 4-13 i VFFs favør.  Hvis vi ser bort fra pokalkampen mod HB Køge, var sejren på hjemmebane i sidste sæson historisk. For i de otte foregående kampe havde VFF ikke formået at score mod HB Køge. Seneste sejr før disse otte omtalte kampe var den 5. oktober 2014 på udebane med 1-0 på mål af Christian Overby

5)      I sæsonen 2016/2017 sluttede HB Køge på 6. pladsen, mens Vendsyssel FF opnåede sit bedste resultat nogensinde og sluttede som nr. 2 (og spillede som bekendt play off kampe mod AC Horsens om en plads i Alka Superligaen, red.). HB Køges mest scorende spiler i sidste sæson var Marc Rochester (nu Silkeborg, red.) med 10 mål. For Vendsyssel FF tegnede Tiago de Leonco sig for flest mål, nemlig 13 af slagsen