HENRIK PEDERSEN NY CHEFTRÆNER I VENDSYSSEL FF

Den danske fodboldtræner Henrik Pedersen, 43 år, tiltræder d.d. som cheftræner i fodboldklubben Vendsyssel FF.

Vendsyssel FF har en netop indgået aftale med Henrik Pedersen, der er flyttet til Danmark, efter han i foråret 2021 forlod den norske klub Strømsgodset.

Henrik Pedersen vender dermed tilbage som cheftræner i dansk fodbold i den klub, hvor han i 2016 fungerede som konsulent, før han blev ansat som assistenttræner i Tyskland i 2. Bundesliga hos 1. FC Union Berlin. Siden har Henriks trænerkarriere bragt ham forbi blandt andre Eintracht Braunschweig og senest norske Strømsgodset. Det er netop Henriks internationale trænererfaring kombineret med hans forudgående kendskab til Vendsyssel FF, der gør, at klubben har stor tiltro til, at Henrik Pedersen er den rette mand til at bygge holdet og organisationen bag op i de næste to år.

“Henrik Pedersen har igennem hele sin trænerkarriere bevist sin fodboldfaglige evner, og det er en kompetent træner, der nu skal stå i spidsen for VFF med fokus på at få genopbygget et stærkt VFF. Vi ser meget frem til at lade hans viden om Vendsyssel FF fra 2016-sæsonen og store internationale erfaring og massive netværk være en motor i udviklingen af VFF. Det er derfor med stor glæde, vi og Henrik Pedersen i dag er blevet enige om en toårig kontrakt” siger Jacob Andersen, Vendsyssel FF.

Henrik Pedersens fodboldtræner-cv omfatter blandt andet erfaring som U19-træner i RedBull Salzburg og teknisk direktør og førsteholdstræner i Red Bull Ghana, før han blev udnævnt som global udviklingschef for Red Bull-koncernens fodboldklubber i USA, Brasilien, Ghana og Østrig. Henrik har tidligere også været træner i danske HB Køge. Henrik Pedersen afløser Michael Schjønberg som cheftræner.

Henrik Pedersen er glad for den nye udfordring i Vendsyssel FF:

“Jeg glæder mig til den opgave og store udfordring, der venter, og arbejdet starter allerede i dag. Jeg agter at gå ind i det med fuld fokus på at hjælpe Vendsyssel FF til en mere succesfuld sæson end sidste år, hvor de endte på en skuffende 10.plads” siger Henrik Pedersen.

Spørgsmål til pressemeddelelsen kan rettes til

Henrik Pedersen på +4528127589 eller Jacob Andersen på +4524882515.