Hop på bussen til Hobro

Vendsyssel FF Officielle Support arrangerer bustur til årets sidste kamp i NordicBet Ligaen, som finder sted på DS Arena i Hobro lørdag den 27. maj.

Er du medlem af fanklubben kan du for blot kr. 100,00 få plads i bussen, en øl/vand og billet til dagens opgør. Der vil desuden blive udtrukket præmier undervejs. Er du endnu ikke medlem af fanklubben, koster deltagelse kr. 150,00. For unge under 18 år og pensionister koster deltagelse ligeledes kr. 100,00.

Du tilmelder dig til fankoordinator Steen Kristensen. Betaling via Mobile-Pay på 2155 1771, og tilmelding er bindende

Skynd dig at hoppe på bussen og vær med til at give Vendsyssel FF et godt rygstød i sæsonens sidste kamp, som bliver en rigtig spændende kamp!