INFORMATION OMKRING FREDAGENSN KAMP!

Kære alle.
På fredag spiller vi sæsonens anden hjemmekamp. Denne gang gæster Kolding IF Nord Energi Arena.
Vi havde armene over hovedet over afviklingen af sidste uges hjemmekamp, som vi forløb rigtig godt.
Desværre er virkeligheden igen blevet en anden for os, og andre sportsklubber. Der er igen kommet skrappere restriktioner på kapaciteten, så vi nu igen maksimalt må lukke 500 personer ind på Nord Energi Arena – og det er inklusiv spillere, trænere, dommere, bolddrenge, bodpersonale, presse og tv-folk.
Vi fastholder vores VIP-arrangement i Brdr. Hosbond-loungen, hvor vi må være 200 personer. Ikke mange, når vi plejer at være min. det dobbelte.
Det betyder desværre også, at vi kun har 150 pladser tilbage. De er selvfølgelig forbeholdt vores sæsonkortholdere. Men da vi har solgt en hel del flere sæsonkort end det ovennævnte antal, bliver billetterne uddelt efter ‘først til mølle’-princippet.
Grundet det lave antal af billetter, er det IKKE muligt at forhåndsreservere.
Billetterne kan afhentes i vores fanshop i Østergade 43, Hjørring onsdag fra kl. 10-15 og torsdag fra 10-17.
Husk at medbring dit sæsonkort som dokumentation, og hav venligst en lap papir med dit navn og din mailadresse med, da vi skal bruge disse oplysninger i forbindelse med evt. smitteopsporing.
Vi beklager, at vi ikke kan lukke jer allesammen ind – det er det, vi allerhelst vil.