Yderst forsigtig start af spillerne, hvor hjemmeholdet er toneangivende og kommer til et godt bud på scoring efter fem minutter, men heldigvis lige over mål. Et par minutter senere scorer hjemmeholdets Denis Fazlagic på hovedstød i mål lige foran mål uden chance for Nikolai Flø.

Intensitet og mange dueller, hvor hjemmeholdet presser på og evner at få presset spillet frem på vores banehalvdel er nøgleordene i de følgende godt 20 minutter.

Det bliver 2-0 til FC Fredericia efter 17 minutter på mål af Mads Eriksen, som formår at prikke bolden i mål i forbindelse med et hjørnespark, der bliver headet videre ind over i straffesparksfeltet.

Efter 26. minutter er det tæt på yderligere en scoring til hjemmeholdet, men for anden kamp i træt er Nikolai Flø ude i fuld længde for at afværge det. I det hele taget er det yderst sparsomt med chancer til os i denne første halve time af kampen.

30 minutter inde i kampen tilkæmper Vendsyssel FF sig sit første hjørnespark efter 30 minutter, som dog ikke fører til nogen farlig afslutning foran mål. Det bliver startskuddet til en periode, hvor vi presser på og kommer til flere ihærdige forsøg på afslutninger.

Omkring et minut senere presser vi på inde foran mål med en aflevering fra Christian Moses ind i feltet, og den udnytter Jakob Hjorth med et skud fra distancen. Reducering til 1-2. I de følgende minutter bliver det til flere gode tilløb til målchancer, der med den sidste finish kunne give 2-2.

Efter 39 minutter giver presset bonus, idet Lucas Jensen i et tæt pakket straffesparksfelt placerer bolden i mål i venstre side. Vendsyssel FF fortsætter det hurtigt betonede presspil resten af halvlegen, som slutter 2-2.

2. halvleg bliver et længere forløb med bedre og i det hele taget godt fremadrettet spil med gode kombinationer uden dog at udløse den 3. scoring. Christian Moses er tæt på med et hovedstød efter 57 minutter. Hjemmeholdet forsøger i glimt at slå tilbage, men kommer ikke til store og farlige afslutninger. Efter 63 minutter spurter hjemmeholdets Anders Holvad afsted alene og får afsluttet, hvor kun en fænomenal redning af Nikolai Flø forhindrer en scoring.

Efter 76 kommer Emauel Ogude på banen i stedet for Christian Moses, der har slidt og slæbt. Og blot et par minutter efter er Emanuel Ogude initiativtager til en aflevering på tværs ind i feltet. Der er ingen modtager umiddelbart, men efterfølgende havner bolden hos Ninos Gouriye, der med et hårdt skud fra en position uden for straffesparksfeltet scorer til 3-2. Sådan, og i sandhed et imponerende comeback!

Helhedsindtrykket af en flot indsats af alle spillere får desværre en lille ridse i lakken, idet hjemmeholdet bliver tilkendt et straffespark, som Frans Putros sikkert eksekverer og dermed snupper to point fra os. I tillægstiden presser vi på og bl.a. Lucas Jensen er tæt på at have held til at få lagt en aflevering tæt ind foran mål. 

Slutresultat i Fredericia bliver 3-3 og er i sandhed intet mindre end et imponerende comeback efter at have været bagud 0-2 efter de første 19 minutters spil. 

Næste opgave i NordicBet Ligaen er søndag den 13. august 2017 på udebane mod HB Høge. Du kan følge slagets gang på udebane på vores officielle Facebook side og på Twitter (@vendsysselff.dk).

NordicBet Ligaen:

FC Fredericia – Vendsyssel FF 3-3 (2-2)

Mål: 1-0 Denis Fazlagic (7. min.), 2-0 Mads Eriksen (17. min.) 2-1 Jakob Hjorth (31. min.), 2-2 Lucas Jensen (39. min.), 2-3 Ninos Gouriye (78. min.), 3-3 Frans Putros (90. min. str.)

Holdopstilling: N. Flø, R. Frantsen (anf.), D. Maatsen, J. Hjorth, C. Overby, L. Jensen (88. min.: adv.), M. Schlie (78. min.: adv., 83. min: K. Poulsen), M. Opondo, N. Gouriye (67.: adv.), W. Brandao, C. Moses (76. min.: E. Ogude)

Dommer: Benjamin Helm Svedborg

Tilskuere: 647

Foto: Peter Vagning, www.vendsysselff.dk