Kære Vendsyssel FF fan, Vendsyssel FF Support, Zone 70, alle frivillige medhjælpere, alle tilskuere og sponsorer

Endnu et år er gået – og vi vil med disse ord gerne sende jer alle en stor tak for den ubetinget støtte og support I alle ydet til Vendsyssel FF i 2020.

2020 har været et meget specielt år. I marts ramte Covid-19 os alle og fodbolden gik heller ikke fri. Først blev der lukket for tilskuere på stadion og senere blev vi helt lukket ned. Alle spillere, og øvrige ansatte, blev hjemsendt, og vi er, her 10 måneder efter, stadig underlagt mange restriktioner.

Alle restriktionerne har desværre medført, at vi f.eks. ikke har kunnet afvikle vores normale VIP-lounge arrangementer ifm. med kampene. Et arrangement vi altid har vægtet højt, da det er her relationer, kontakter og forretninger skabes sponsorerne imellem. Det er også her vi løbende holder jer opdateret på spillertruppen, kommende sponsorarrangementer, kommende arrangementer Mastersclub VFF samt alle øvrige forhold i og omkring klubben.

Stemningen på stadion har der desværre heller ikke været meget af, grundet tilskuerrestriktionerne. En stemning som vi alle, og ikke mindst spillerne, virkelig savner.

Vi er meget beviste om, at vi i 2020 ikke har været i stand til, at levere de aftalte ”produkter” til vores sponsorer. Derfor vil vi i 2021, såfremt ”tingene” normalisere sig, gøre alt for at kompensere alle vores sponsorer på en tilfredsstillende måde.

Sportsligt har 2020 heller ikke været tilfredsstillende. Vi sluttede 2019/20 sæsonen med en skuffende 7. plads. 2020/21 har indtil videre ikke været bedre, hvor vi p.t. overvintre på en 10. plads efter 16 kampe – og med et pointgennemsnit på 0,88. Når det er sagt, skal vi have med i ”ligningen”, at vi aldrig før har været så hårdt ramt af skader, som vi har været de seneste 5 måneder. Hele 7 stamspillere har mere eller mindre været skadet hele efteråret.

Heldigvis lysner det mht. skadessituationen, hvor Mikkel Wohlgemuth senest er blevet klar – og hvor status er som følger:

  • Tobias Damsgaard – forventet start træning primo januar – forventet start kamp primo januar
  • Peter Friis – forventet start træning medio januar – forventet start kamp primo februar
  • Jeppe Svenningsen – forventet start trænings  prrimo januar – forventet start kamp primo februar
  • Anders Bærtelsen – forventet start træning medio januar – forventet start kamp medio februar
  • Christoffer Boateng – forventet start træning juli – forventet start kamp oktober

Ligesom julen, står transfervinduet også for døren, hvor vi forventer at kunne forstærke truppen på centrale pladser, såfremt den økonomiske ”kabale” går op. For at hente nye spillere ind skal vi som udgangspunkt også kunne sige ”farvel” til andre.

Økonomisk har 2020 også været et meget udfordrende år. Effekten af covid-19 har medført et tab i størrelsesorden kr. 2,5 mio. – og den skuffende placering som nr. 10 har medført et tab, i forhold til vores forventninger og målsætning, på ca. kr. 1 mio. Derfor har opbakningen til vores klub, Vendsyssel FF, aldrig været vigtigere end nogensinde før.

Så efter et, på mange områder, udfordrende 2020, glæder vi os i Vendsyssel FF til 2021. Vi kan i hvert fald garantere jer, at vi alle (spillere, trænerteam, salg og administration) vil gøre alt for, at 2021 bliver året, hvor vi levere både sportsligt og sponsormæssigt. Vi er alle klar til, at ”dø på banen med støvlerne på”.

Med håb om forsat støtte og opbakning i 2021 ønsker vi Jer og Jeres kære en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår – og så ses vi igen på stadion den 21. februar 2021 mod Viborg FF.

Med venlig hilsen