Modstanderen i en evt. pokalkvartfinale fundet

Her til aften har der været lodtrækning til forårets kvartfinaler i Sydbank Pokalen.

Fru Fortuna ville det sådan, at vinderen af FC Nordsjælland – Vendsyssel FF i 1/8-finalen i Sydbank Pokalen skal op mod Brøndby IF i kvartfinalen.

Vores kamp mod FC Nordsjælland er den sidste af 1/8-finalerne, der spilles, og kampen er berammet til Right to Dream Park i Farum onsdag d. 5. december klokken 19.00.

Vinderen af den kamp skal altså møde Brøndby IF i næste runde. Vinderen af FC Nordsjælland – Vendsyssel FF har hjemmebane i kvartfinalen.

De fire kvartfinaler i Sydbank Pokalen ser således ud:

Kolding IF (2. div) – FC Midtjylland
Næstved Boldklub (NordicBet Ligaen) – AaB
OB – Esbjerg fB
FC Nordsjælland/Vendsyssel FF – Brøndby IF

Kampene spilles som udgangspunkt d. 5. og 6. marts 2019.