Vidste du, at…

  • Vendsyssel FF og Nykøbing FC har mødt hinanden fem gange i NordicBet Ligaen. Ud af de kampe har Vendsyssel FF vundet tre gange, en kamp er endt uden vinder og Nykøbing FC har vundet én.
  • Første gang de to hold mødte hinanden, var den 31. juli 2016 i Nykøbing. Det var samtidig Vendsyssel FF’s første og hidtil eneste nederlag mod onsdagens modstander, da hjemmeholdet fra Falster vandt den kamp 3-2. Vendsyssel FF’s to mål blev begge scoret af Tiago de Leonco.
  • Seneste møde mellem de to hold var den 11. april i år. Kampen blev spillet på CM Arena i Nykøbing. Den kamp endte 1-1. Joachim Wagner bragte hjemmeholdet foran i 1. halvleg, og i anden halvleg lavede NFC et selvmål, da en forsvarsspiller rettede Moses Opondos afslutning af.
  • I de foregående fem kampe mellem de to hold, er der scoret 20 gange. Vi står noteret for 12 af dem, mens Nykøbing tegner sig for de sidste otte.
  • Lucas Jensen, Thomas Dalgaard og Thiago de Leonco er de delte topscorer i de indbyrdes opgør med Nykøbing FC.
  • I den nuværende trup har Lucas Jensen (2 scoringer), Jeppe Illum (1) og Christian Overby (1) scoret mod onsdagens modstander. De resterende otte mål er scoret af fem forskellige spillere.
  • Andreas Kaltoft og Christian Overby får karantæne ved næste advarsel. Washington Brandão, Benjamin Lund, Kristian Riis, Mathias Schlie og Morten Knudsen kan få karantæne, hvis de får en advarsel på onsdag. Et gult kort kan give enten tre, fire eller seks karantænepoint.
  • Onsdagens dommer er den 40-årige Henrik Overgaard fra Aarhus. Overgaard er i gang med sin ottende sæson i NordicBet Ligaen, og har i alt dømt 89 kampe i landets næstbedste række. I de kampe har han uddelt 289 gule kort, 11 gult/rødt kort og 10 direkte røde kort. Det betyder, at han uddeler ca. 3,5 kort pr. kamp. Han har i øvrigt fløjtet for 18 straffespark.
  • I denne sæson har Henrik Overgaard dømt 14 kampe. I de kampe har han stanget 69 advarsler ud, to gult/rødt og ingen direkte røde kort. Det giver et gennemsnit på ca. 5 kort pr. kamp. I denne sæson har haft dømt fem straffespark.
  • Sidst Henrik Overgaard dømte en kamp med Vendsyssel FF som den ene aktør, var i 28. spillerunde i denne sæson. Her var Vendsyssel FF på besøg i Skive IK, og den kamp endte med en 2-0 sejr til Vendsyssel FF. Emmanuel Ogude og Jakob Hjorth scorede målene.
  • I alt har Henrik Overgaard dømt Vendsyssel FF to gange i denne sæson. Første gang var mod Esbjerg fB i 11. spillerunde på Nord Energi Arena. Gæsterne fra Esbjerg fB vandt den kamp 1-3.
  • Henrik Overgaard har i alt dømt 20 kampe med Vendsyssel FF som den ene aktør i karrieren. 10 af de kampe er endt med en sejr til Vendsyssel FF, fire er endt uafgjort, og seks gange har modstanderen vundet.