Sammen mod homofobi

Superligaen, Superligaens klubber og spillerne er ikke tvivl. Alle står sammen mod homofobi og tager dermed afstand fra homofobiske sange og tilråb. Alle skal føle sig velkomne i fodbolden og på stadion.

Når Superliga runde 29 løber af stablen fra fredag til mandag vil alle 7 kampe have en markering, hvor alle står sammen mod homofobi. Alle skal føle sig velkomne i fodboldens verden og på stadions rundt om i landet.

Markeringen foregår umiddelbart efter line-up, forud for kick off, hvor spillerne samles i 10-15 sek. om et banner med teksten ’Sammen mod homofobi’ for at understrege, at tolerance og fællesskab er blandt fodboldens grundværdier.

For vores vedkommende betyder det, at vi i lørdagens kamp mod AaB markerer det kort før kampstart.