Schweizisk og russisk modstand i opstarten

Kalenderen er dugfrisk, og vi skriver nu 2019. Spillertruppen og trænerstaben holder stadig lidt ferie, inden de mandag d. 7. januar møder ind til opstarten.

I løbet af opstartsmåneden, inden vi tørner sammen med FC Midtjylland mandag d. 11. februar klokken 19.00, skal vi spille fem træningskampe.

Vi ligger ud lørdag d. 19. januar mod Thisted FC. Dagen efter sætter vi os i flyveren til Tyrkiet, hvor årets træningslejr finder sted. Vi bliver indlogeret i Belek, og i løbet af de otte dage, vi skal være under sydens sol, spiller vi to kampe.

Første modstander er schweiziske Grasshopper Club Zürich tirsdag d. 22. januar, inden vi dagen efter møder russiske FC Fakel Voronezh.

Når spillerne returnerer til Danmark igen, spiller vi testkamp mod Viborg FF lørdag d. 2. februar, inden vi mandag d. 4. februar møder 2. divisionsholdet fra Vejgaard Boldklub.

Så opstartsprogrammet for Vendsyssel FF ser således ud:

7. januar – Spillerne møder ind efter juleferien

19. januar – testkamp mod Thisted FC klokken 12.00 (Spillested ikke fastlagt)

20. – 28. januar: Træningslejr i Belek, Tyrkiet

22. januar – testkamp mod Grasshopper Club Zürich (Schweiz) klokken 16, lokal tid (Tyrkiet)

23. januar – testkamp mod FC Fakel Voronezh (Rusland) klokken 16, lokal tid (Tyrkiet)

2. februar – testkamp mod Viborg FF klokken 13.30

4. februar – testkamp mod Vejgaard Boldklub klokken 18.00

11. februar – forårspremiere mod FC Midtjylland klokken 19.00 på Nord Energi Arena

Programmet kan nå at ændre sig, samtidig med at spillestederne for nogle af kampene endnu ikke er fastlagte.