STØT VENDSYSSEL FF – KØB EN FANPAKKE

Verden er lige nu i en krisesituation, som den aldrig har oplevet før. Og det rammer os alle. Store som små, unge som gamle.

Set i lyset af de store samfundsmæssige konsekvenser coronavirusset har, kan fodbold i det store billede virke ligegyldigt. Men når vi kommer ud på den anden side af den her krise, er fodbolden noget af det, der kan bringe os sammen, skabe fællesskaber, give os oplevelser og et afbræk i hverdagen. Det er kærlighed. Til spillet og til klubben.

Derfor er det vores håb, at du som fan vil hjælpe os, Vendsyssel FF, i den situation, vi står i. Ligesom resten af samfundet omkring os, er vi hårdt ramt. Vi ligger stille – og vi savner at komme på Nord Energi Arena, og høre jer, fornemme jer og juble sammen med jer igen.

Vi har lavet nogle fanpakker, du lige nu kan købe på shop.vendsysselff.dk. Håbet er, at du køber en pakke og støtter os, så vi kommer godt ud på den anden side af denne krise. Vi har ambitioner om at komme tilbage dertil, hvor vi føler, vi hører til. I 3F Superligaen.

Køber du en af vores fanpakker, deltager du samtidig i konkurrencen om to billetter til en gruppekamp i Champions League i sæsonen 2020/21 samt en Joachim Andersen kamptrøje.

Tak for støtten.

FORZA VENDSYSSEL FF