To sejre i denne uges i eSuperligaen

I tirsdagens opgør var første kamp en duel mellem vores brandvarme Andreas Hedegaard, og AC Horsens’ Frederik ‘Jenner’ Jensen.

Her viste Hedegaard sig igen som den stærkeste. Han kørte en komfortabel 2-0 sejr i land, og lagde yderlige på sin gode statistik i dette års eSuperliga. Hedegaard har været i kamp fem gange inden onsdagens kamp, vundet de tre og kun tabt én.

Hedegaards sejr havde givet Christian Aaby et godt udgangspunkt, inden han skulle i aktion mod Mikkel ‘Legind’ Hansen. Og selvom det blev til et smalt 0-1 nederlag til Aaby, så var det ikke nok til at vriste de tre point ud af vores hænder.

Sejren var vores fjerde mulige ud af syv.

Artiklen fortsætter efte videoen

I onsdagens kamp mod OB blev det igen til en sejr. Og igen var det med Andreas Hedegaard i en afgørende rolle.

I Hedegaards kamp mod Claes ‘Keglekongen’ Hansen var det en dominerende indsats af Hede. Efter første halvleg var han foran 2-0, og på trods af en OB-reducering, viste Hedegaard højt niveau og lukkede og slukkede kampen med to scoringer. Det betød, at han og vi vandt kampen med 4-1, og det gav Christian Aaby et perfekt udgangspunkt før hans opgør.

Aaby skulle op mod Andreas ‘ASChampen’ Storr. Den kamp endte uden scoringer, og derfor hentede vi for første gang i denne sæson to sejre i samme uge, og er nu for alvor med i kampen om en plads i playoffs.

Efter denne uges to kampe indtager vi en 7. plads med 15 point – samme pointantal som Esbjerg fB, der er på 6. pladsen.

Tre hold ligger á point på 8., 9. og 10. pladsen – AaB, AC Horsens og SønderjyskE. De har alle 12 point.

Der resterer syv kampe af eSuperligaens grundspil.