Truppen til tirsdagsopgøret mod Viborg FF

Vi bevæger os med hastige skridt ind i den sidste og afgørende fase af sæsonen. I morgen spiller vi således kamp nummer 31 – og den tredje sidste i NordicBet Ligaen for denne omgang.

Trænerteamet Johnny Mølby og Henrik Larsen har udtaget truppen, der skal forsøge at få point fra Viborg FF for tredje gang i denne sæson.

Truppen der tager turen til domkirkebyen i morgen ser således ud:

1 Nicolai Flø, 2 Jeppe Svenningsen, 3 Jakob Hjorth, 4 Lasse Steffensen, 5 Jakob Blåbjerg, 6 Mikkel Basse, 10 Tiémoko Konaté, 11 Christoffer Boateng, 12 Tobias Damsgaard, 13 Søren Henriksen, 14 Emmanuel Ogude, 15 Andreas Kaltoft, 19 Ali Messaoud, 20 Daniel Christensen, 21 Morten Knudsen, 22 Bradford Jamieson IV, 26 Jelle van der Heyden, 27 Mads Sylvan Jensen og 28 Daniel Tronsgaard.

Wessam Abou Ali, Dušan Jajić, Peter Friis Jensen, Marcus Solberg og Mikkel Wohlgemuth er alle ukampdygtige.

Der er kampstart i morgen klokken 19:00 på Energi Viborg Arena, og kampen kan ses på Viaplay.