Vendsyssel FF henter angriber i LA Galaxy

Vendsyssel FF har skrevet kontrakt med den 23-årige amerikanske angriber Bradford Jamieson IV, der kommer til klubben på en fri transfer.

Sportsdirektør Ole Nielsen:
”I Bradford får vi en ung spiller ind med et stort potentiale – hvilket ni U20 landskampe og tre mål for USA også vidner om. Han er dygtig rent teknisk, har klare kompetencer i mand-mand-spillet og så har han god fart,” siger han.

Bradford Jamieson IV:
”Jeg glæder mig til at vise mig frem her i klubben. Jeg arbejder hårdt, vil gerne spille offensiv fodbold og giver mig altid 110% på banen, og det vil jeg gerne vise klubben og fansene. Derudover håber jeg selvfølgelig på at få scoret nogle mål,” siger han.

Bradford Jamieson IV fik debut i MLS som 17-årig, og har spillet 42 kampe i den bedste amerikanske række – med fire mål og tre assists til følge. Derudover har han spillet 67 kampe i USL, hvor han lavede 13 mål og seks assists.

Spillerfakta:

Navn: Bradford Jamieson IV
Fødselsdato: 18. oktober 1996
Nationalitet: Amerikansk
Position: Angriber
Tidl. klubber: LA Galaxy, LA Galaxy II & San Antonio FC
Landskampe: 9 U20-landskampe, 3 mål.