Vendsyssel FF sælger Alexander Juel Andersen til OB
Vendsyssel FF er nået til enighed med Superliga-klubben OB om en transfer af forsvarsspilleren Alexander Juel Andersen.
Sportsdirektør Ole Nielsen:
”Vi har solgt Alexander Juel Andersen til OB efter et veloverstået lejeophold i efteråret. Det var succeskriteriet for lejemålet, så det er naturligvis glædeligt for alle parter, at det er lykkes. Vi takker Alexander Juel Andersen for indsatsen i Vendsyssel FF og ønsker ham held og lykke i fremtiden.”
Alexander Juel Andersen nåede 39 kampe for Vendsyssel FF – heraf de 31 i Superligaen. Juel Andersen skifter til OB med øjeblikkelig virkning.