Vendsyssel FF siger farvel til Nicolai Flø

Når sæsonen 2019/2020 er slut, siger Vendsyssel FF farvel til målmanden Nicolai Flø, der søger nye udfordringer.

Sportsdirektør Ole Nielsen:

”Efter sæsonen tager vi afsked Nicolai, der har været i klubben i fire år, og har været en god og pålidelig målmand for os. Vi takker Nicolai for den store indsats for Vendsyssel FF, og vi ønsker ham al muligt held og lykke i fremtiden,” siger Ole Nielsen.

Nicolai Flø:

”Det er naturligvis vemodigt, at skulle sige farvel til den klub og den dagligdag, jeg har haft gennem de sidste fire år. Det har været en lærerig periode med mange indtryk på og udenfor banen. Jeg har fået en masse erfaringer med på godt og ondt. Det har været store højdepunkter; playoffkampene mod Lyngby der gjorde, vi rykkede op i Superligaen, samt sejrene over FC København, Brøndby og AaB vil stå tydeligt som de største oplevelser i min Vendsyssel FF-tid. Jeg vil gerne sige tak til fansene for deres trofaste støtte gennem de fire år – både i medgang og modgang. Jeg ønsker klubben og fansene alt det bedste fremover og håber, det bliver et på gensyn i fremtiden,” siger Nicolai Flø.

Nicolai Flø har spillet i Vendsyssel FF siden juli 2016, og fik 78 kampe. Heraf de 32 i Superliga-regi.