Vendsyssel FF skriver kontrakt med hollandsk duo

Vendsyssel FF har på transfervinduets sidste dag forstærket sig dem den hollandske duo Jelle van der Heyden og Jeroen van der Lely. Begge spillere kommer på en fri transfer fra FC Twente i Æresdivisionen.

Sportsdirektør Ole Nielsen:

”Vi får to unge hollændere ind på henholdsvis 23 og 24 år, som allerede har spillet en del kampe i den bedste hollandske række, Æresdivisionen. De har også begge optrådt for det hollandske U-landshold, og det borger for en hvis kvalitet. Det er to talentfulde spillere, som vi ved kommer med en stor gejst og gnist for at vise sig frem. Det er første gang, de skal spille i udlandet, og de glæder sig til udfordringen. Vi ser frem til at få to spillere ind, som har været igennem en god skole i FC Twente, så det bliver et par yderst interessante bekendtskaber.”

Jeroen van der Lely har spillet 78 kampe for FC  Twente – heraf de 69 i Æresdivisionen. Van der Lely kan spille både højre og venstre back, og har spillet 3 U20-landskampe for Holland.

Jelle van der Heyden viste sig tidligere på sommeren frem i Vendsyssel FF til en prøvetræning, og det har altså overbevist trænerteamet om at give ham en kontrakt. Van der Heyden har spillet 34 kampe i den bedste hollandske række, Æresdivisionen. Han har 3 U21-landsholdsspiller for Holland.

Spillerfakta:

Navn: Jeroen van der Lely
Fødselsdato: 22. marts 1996
Position: Højre back
Tidl. klubber: FC Twente

Navn: Jelle van der Heyden
Fødselsdato: 31. august 1995
Position: Midtbane
Tidl. klubber: FC Twente