Vendsyssel FF søger holdleder!

Vi søger en ny, frivillig holdleder til vores Superligahold med opstart hurtigst muligt. Du kommer til at indgå i et meget spændende, professionelt setup med to dedikerede, ambitiøse og engagerede trænere. Omkring holdet er også tilknyttet en fysisk træner, en målmandstræner og en fysioterapeut.
Som holdleder bliver du et omdrejningspunkt får spillerne og trænerne, da der i forbindelse med holdets træninger og kampe er en række praktiske opgaver, der skal varetages.

Opgaverne er mange, blandt andet at sørge for bolde, overtrækstrøjer, kegler/toppe, vand er klar til holdet til træninger, samt til ude- og hjemmekampe. Træningerne er som udgangspunkt om formiddagen. Det er ikke et krav, at du deltager i alle træninger.

Som holdleder skal du være energisk, serviceminded, være i besiddelse af kørekort til bil, have en god fysik, være mødestabil og kan bidrage positivt til miljøet omkring Superligaholdet og har forståelse for, at vi er på, når det virkelig gælder, men at der også er tid til en uformel omgangstone og godt humør. For dig bærer arbejdet lønnen i sig selv. Ildsjæle som dig er med til at flytte klubben til et stadigt højere niveau. . I det daglige vil du referere til Teamkoordinator Michelle Lange og cheftræner Jens Berthel Askou.

Har stillingen din interesse, så skriv et par ord om dig selv, og send det til Teamkoordinator Michelle Lange ([email protected] eller 70 20 19 11).

Har du spørgsmål til tjansen som holdleder, så kontakt Michelle Lange eller direktør Mogens Krogh ([email protected] eller 22 11 49 18).