Vidste du, at…om Vendsyssel FF og HB Køge

En ny kampdag venter lige rundt om hjørnet, og det betyder, at vi skal kigge lidt nærmere på de indbyrdes opgør mod søndagens modstander, der denne søndag er HB Køge.

Weekendens kamp er det 22. opgør de to klubber imellem.

De 21 foregående opgør er endt med ni sejre til Vendsyssel FF, to uafgjorte og 10 nederlag.

I de 21 kampe har vi scoret 24 mål – et snit på 1,14 mål pr. kamp, mens HB Køge har scoret 25 mål – et snit på 1,19 mål pr. kamp. Så der er langt op til et jævnbyrdigt opgør mellem de to klubber.

Ninos Gouriye er den interne topscorer i de interne opgør. Den hollandske kantspiller har lavet seks mål mod svanerne fra Sjælland.

De sidste fire kampe vi har spillet mod HB Køge har alle kastet point af sig. Tre sejre og en uafgjort har vi fået ud af de sidste kampe.

Sidst vi mødte søndagens gæster var i 23. spillerunde i sæsonen 2017/2018. Den vandt vi med 2-1. Kampen vil nok bedst blive husket for, at alle tre mål i kampen var selvmål. Først var det Moses Opondo, der fik bolden i eget net, mens både Henrik Madsen og Daniel Arrocha lavede selvmål for HB Køge.

Seneste nederlag til HB Køge var i 21. spillerunde i sæsonen 2016/2017. Det var på det nu nedrevne Herfølge Stadion, hvor HB Køge vandt 1-0 på mål af den nuværende SønderjyskE-spiller, Alexander Bah.

Sidst HB Køge tog fra Nord Energi Arena med alle tre point var i samme sæson, altså 2016/2017. Det var allerførst spillerunde, hvor de også vandt 1-0 på mål af den nuværende Silkeborg IF-spiller Marc Rochester. Nicolai Flø, Søren Henriksen og Jakob Hjorth spillede alle i den kamp, i øvrigt. Mikkel Wohlgemuth spillede hele kampen for HB Køge.

Søndagens dommer er Michael Rasmussen. Det er hans første sæson i NordicBet Ligaen.

Han har indtil videre blot dømt to opgør i landets næstbedste fodboldrække. Han har aldrig dømt os, Vendsyssel FF, i ligasammenhæng, mens han har styret slagets gang ved en lejlighed. Det var deres 3-1 sejr over Fremad Amager på hjemmebane i 6. runde.

Michael Rasmussen har dog været dommer i en kamp, hvor vi har været det ene hold, én gang. Det var i Sydbank Pokalens seneste runde, 2. runde, hvor vi mødte Vejle Boldklub på Nord Energi Arena. Den kamp vandt vi som bekendt 1-0 på det mål Emmanuel Ogude scorede efter 20 minutters spil.

Kampen bliver fløjtet i gang klokken 18.00.