Vidste du, at…om Vendsyssel FF og Hvidovre IF

Det ligger en ny kamp og venter lige rundt hjørnet, og det betyder, at vi igen kaster et blik på de tidligere kampe mellem Vendsyssel FF og Hvidovre IF.

Fredagens opgør er det syvende opgør mellem de to hold – og ud af de foregående seks kampe har vi vundet to, en er endt uden vinder, mens Hvidovre IF har vundet de sidste tre.

Vi har lavet otte mål i de seks kampe – et snit på 1,33 mål pr. kamp, mens Hvidovre har lavet 11 mål i de seks kampe – 1,8 mål pr. kamp.

Det er anden gang i indeværende sæson, at vi støder sammen med Hvidovre IF.  Første gang var i 7. spillerunde på Nord Energi Arena, hvor vi vandt 1-0. Ali Messaoud scorede sit første sæsonmål i den kamp.

To gange tidligere har vi spillet på Kæmpernes Arena – eller Pro Ventilation Arena, som Hvidovres hjemmebane hedder nu. Og begge gange har vi tabt. Vores seneste besøg på Pro Ventilation Arena var tilbage i 2013/2014-sæsonen, hvor vi måtte rejse hjem med et nederlag på 0-2. Første optræden på fredagens kampbane var i 2010/2011-sæsonen, hvor vi tabte 2-4.

Hvidovre IF’s træner, Per Frandsen, har i sin trænerkarriere mødt Vendsyssel FF otte gange. Kun to gange, er det blevet til tre point – de resterende seks kampe er tabt.  Sidst et Per Frandsen-ledet mandskab slog Vendsyssel FF var i sæsonen 2013/2014, hvor HB Køge vandt 1-0 på Herfølge Stadion.

Den tidligere Hvidovre-spiller Alexander Green er den interne topscorer i opgørene mellem Hvidovre IF og Vendsyssel FF. Han har lavet to mål. Ali Messaoud og Kenneth Pedersen, begge Vendsyssel FF, har lavet et mål i de indbyrdes kampe.

Seks gange har Johnny Mølby stået i spidsen for et hold, der har mødt Hvidovre IF. Og kun én gang har han måtte gå fra banen uden tre point. Det var i sæsonen 2013/2014, hvor han og AC Horsens tabte 0-2 på hjemmebane til Hvidovre. Ellers hedder rekorden fem sejre – og en målscorer på 13-4.

Fredagens dommer er den 30-årige Jakob A. Sundberg. Sundberg blev i sommer rykket op i Superligaen, og har indtil videre dømt én kamp i landets bedste række. Det var kampen mellem Lyngby Boldklub og Hobro IK.

I denne sæson har Jakob A. Sundberg dømt én kamp i NordicBet Ligaen. Det var kampen mellem Næstved Boldklub og Hvidovre IF. Den kamp endte 1-1.

Det er dommer Sundbergs femte sæson som elitedommer – og fem gange har han ledt et opgør, hvor Vendsyssel FF var den ene part.

De fem kampe med Jakob A. Sundberg som dommer, har resulteret i to sejre (over FC Helsingør og Næstved Boldklub), to uafgjorte (mod FC Roskilde og Silkeborg IF) og ét nederlag (til HB Køge).

Kampen spilles på Pro Ventilation Arena på fredag med start klokken 18.30. Vi liveopdaterer selvfølgelig fra kampen på vores facebookside.